Overblik over Roskilde Havn

Havnen er senest udbygget i 2022, hvor det nye havnehus også blev indviet. Med sine 371 pladser fordelt på flydebroer og faste anlæg samt det nye Havnehus med alle faciliteter, kan vi servicere andelshavere og gæstesejlere på bedste vis.

Med udgangspunkt i Roskilde lystbådehavn kan man hurtigt nå nogle af de flotteste og bedst beskyttede ankerpladser i landet, ligesom nærområdet indbyder til mange flotte sejlture i et dejligt beskyttet farvand med udsigt til marker, skove og flere små havne.

Fra havnen er der ikke langt til turist destinationer som Vikingeskibsmuseet, Domkirken, Roskilde museum osv., ligesom byen med sin hyggelige gågade og mange butikker ligger i gåafstand.

Med sin unikke beliggenhed er der også hurtig adgang til at nyde naturen på land i form af skov, strand osv.