Vi har desværre netop oplevet et uheldigt sagsforløb i forbindelse med en skade på en båd under optagningen i efteråret 2023. Vi kan konstatere, at når bådejeren ikke har en kaskoforsikring – som mange jo ikke har – så vanskeliggøres sagsbehandlingen fra Havneselskabets forsikringsselskabs side. Derfor skal vi hermed præcisere, at hvis man ikke har kaskoforsikring, så kræver det ekstra opmærksom og arbejde fra bådejerens side. Man skal for eksempel selv iværksætte og betale for udarbejdelsen af en taksatorrapport som sendes til Havneselskabets forsikringsselskab. Efterfølgende skal man selv lave opfølgning på sagens forløb, og træffe fornødne aftaler angående udbedring af skaden hvis det er det der er udfaldet. Disse ting udføres sædvanligvis af sit forsikringsselskab hvis man har en kaskoforsikring – men det skal man altså selv klare hvis man IKKE har kaskoforsikring.
Vi har derfor lavet en revision af ”vejledning for søsætning og optagning” dateret februar 2024.
Kenneth Aagaard
Havnefoged